• Fri fragt ved køb over 2.000 DKK og fri retur
  • Levering inden for 1-2 dage
  • Åbent køb og gratis returnering i 14 dage
OUR WORLD

Vores produktion

Dét at fremstille kashmir er et håndværk, og det tager således også lang tid at fremstille den enkelte beklædningsgenstand. Nedenfor kan du læse om de forskellige trin i produktionen. Davidas kashmir produceres i Indre Mongoliet, hvor vi har arbejdet med samme leverandør i mere end 10 år. Vi besøger vores producent så ofte, vi kan for at sikre gode arbejds- og dyreforhold.

Trimming

Kashmirgederne, som ellers græsser frit, samles af hyrderne for at blive klippet eller trimmet før den varme sommersæson. Vores leverandører vælger at klippe eller trimme gederne i stedet for at kæmme dem. Det er langt mere skånsomt for gederne, og processen kan sammenlignes med, at man klipper får.

Vask

Kashmirulden sendes derefter til vask, hvor den renses for den snavs, der har sat sig fast i ulden i løbet af vinteren.

Adskillelse

Fra den rene uld adskilles de lange fibre fra de kortere. Hos Davida benytter vi udelukkende de lange fibre, da de både er blødere og af en højere kvalitet.

Indfarvning

Ulden farves i den ønskede farve i store farvebade. Kashmir har naturligt en beige, hvid eller lysebrun farve. Derfor kræves der mindre farve til lysere farver og mere til mørkere farver. Sommetider kan lysere nuancer af farvet kashmir opleves blødere end de mørkere på grund af disse forhold.

Spinderi

Efter farvning spindes ulden til garn og spindes derefter på store garnruller.

Strikning

Tøjet er nu klar til at blive strikket. Strikningen foregår via specielle strikkemaskiner, og delene af tøjet (f.eks. forstykke, bagstykke og ærmer) strikkes del for del.

Sammenkædning

Så er det tid til, at de strikkede dele skal kædes sammen. Denne proces er et håndværk, der kræver erfaring, omhyggelighed og tid, da hver maske skal kædes sammen med de andre i hånden.

Vask & Pakning

Når de forskellige beklædningsgenstande er færdigstrikket, vaskes de og stryges med en steamer, inden neck label, care label og størrelsesmærke sys på. Herefter sendes tøjet til os - og til sidst hjem til vores kunder.


Davida is one of Scandinavia's leading cashmere brands with collections for both women and men. Through careful production and working only with high-quality cashmere, Davida creates products that last over time.